Tab dig hurtigt…
4 hemmeligheder til det hurtigste vægttab for mænd og kvinder

For de fleste mennesker, er det svært at tabe vægt og komme af med det overflødige fedt. Hvis endelig det lykkes, vil du ofte opdage, at fedtet hurtigt får kæmpet sig tilbage, efter du ellers lige var kommet tæt på dit mål.

om vægttab og fedtforbrænding

Det sker for mange, og er måske også sket for dig.

Det skyldes ofte, at et hurtigt vægttab ikke kun forbrænder fedt men også nedbryder muskemasse. Det giver gode resultater på vægten, og flotte tal du kan prale af på kort sigt. Men når du har færre muskler, vil du også forbrænde mindre i løbet af dagen – også når du ikke er fysisk aktiv.

Det gør det markant lettere at spise for meget, og dermed tage på i vægt, så det er vigtigt at undgå muskelmassetab, når du vil tabe dig – også på den længere bane for at vedligeholde din ideal vægt.

Samtidig vil din øgede muskelmasse også være med til at opstramme din krop, så du får den flotte slanke krop, du altid har drømt om.

Hurtigt vægttab – hemmelighed nummer 1:

Spis masser af protein.

Gode kilder er eksempelvis rene udskæringer af kvæg, kyllinge- og kalkunbryst uden skind, fisk, æg og hytteost. Protein vedligeholder og opbygger muskelmasse.

I takt med du opbygger større muskelmasse, vil dit stofskifte også stige, hvilket vil hjælpe dig til lettere at komme af med det overflødige fedt, samtidig med du får de bedste forudsætninger for at fastholde vægttabet, efter det er opnået, så du undgår at se de høje tal komme tilbage på badevægten.

Samtidig vil musklerne give dig den tonede og slanke krop. Se #3 for hvordan du mest effektivt opbygger og vedligeholder muskelmasse.

Hurtigt vægttab – hemmelighed nummer 2:

Fyld din tallerken med nærings og fiberrige grøntsager.

Grøntsager behøver ikke være kedelige, og kan tilberedes på mange måder, ligesom der er nærmest uendelige variationer af grøntsager, du kan bruge i din kost.

Du kan spise alle de fiberrige grøntsager, du vil. De er det ultimative våben, når du er interesseret i den hurtigste vej til et effektivt vægttab. Det er praktisk talt umuligt at overspise dem, og derfor kan de være med til at sikre, at din vej mod vægttab ikke bliver tabt, når din mave skriger efter energi.

Sørg for at variere dine grøntsager og vær kreativ i køkkenet, så du ikke går død i grøntsager, du ikke har lyst til. Der er så mange muligheder og gode kombinationer, som du vil elske.

Hurtigt vægttab – hemmelighed nummer 3

Træn styrketræning 2-3 gange om ugen.

Vægttræningen vil øge dit stofskifte gennem den øgede muskelmasse, du løbende vil opbygge.
Nogle tænker, det er forkert at lave styrketræning, når målet er at tabe sig. Men faktum er, at hvis du ikke styrketræner, så vil vægttabet sjældent lykkes, og hvis det gør, vil det ofte blot være for en midlertidig periode, hvorefter vægten hurtigt søger tilbage til det punkt, du ellers er kommet væk fra.

Mange vælger at gå i motionscentret og jagte cardiomaskinerne, hvor de smarte skærme kan vise dig, hvor mange kalorier, du har forbrændt. Men du opnår bedre og mere vedvarende resultater, hvis du i stedet fokuserer på vægttræning, så du både for tonet din krop og øger dit stofskifte, så det bliver lettere løbende at forbrænde fedt.

Som regel vil et vægttabsprogram uden styrketræning ikke give de ønskede resultater, og det vil løbende blive sværere og sværere at opnå resultater i takt med at din muskelmasse nedbrydes.

Fokuser på hvor mange kalorier du kan tvinge din krop til at forbrænde UDEN for træningscentret og ikke på hvor mange du KAN forbrænde mens du er der. Det er forskellen på styrketræning og cardiotræning. Førstnævnte forhøjer kalorieforbrændingen døgnet rundt.

Hurtigt vægttab – hemmelighed nummer 4

Få nok søvn om natten.

Dette virker måske overraskende for dig, men mange undersøgelser viser, at manglende søvn, gør det sværere at opnå vægttab, og dermed ofte kan bremse dig fra at nå dine mål.

En af årsagerne er, at du lettere bliver sulten, hvis du ikke får nok søvn – og samtidig ender man lettere i fælderne med sukkerenergibomber, som man så gerne vil holde sig fra, når man ønsker et hurtigt vægttab.

De fleste undersøgelser viser, at 7-8 timers søvn er det optimale.

Hvad tænker du om rådene?

Måske virker de simple. Måske var de overraskende for dig.

Men det er disse fire hemmeligheder, der er nøglen til et hurtigt, effektivt og varigt vægttab.

Mange ender med at søge mirakelkure, der blinker med vilde garantier og løfter om hurtige vægttab, men faktum er, at disse fire råd er den bedste og mest sikre vej mod et vægttab, som varer ved.

Sørg for at få proteinholdig mad med næringsrige og fiberholdige grøntsager, og sørg for at have et fornuftigt vægttræningsprogram, og få de 7-8 timers søvn om natten.

Så vil du kraftigt øge dine chancer for at opnå det vægttab, som du drømmer om.

Klik her for flere tips og tricks til din træning